Der findes mange biltyper på markedet. De fleste spørger efter biltyper i håb om at få et svar på, hvordan de kan adskille den ene bil fra den anden. Vi forsøger i dette overblik at give et tydeligt overblik, der skal gøre forståelse meget nemmere for dig.
Det der gør forståelsen lidt tricky er, at du ikke bare kan opdele bilerne i type, da “type” kan dække over flere forskellige slags parametre. Derfor starter vi indlægget med at klæde dig på til bedre at kunne forstå, hvordan bilerne kan inddeles.
Vi opdeler overblikket i to slags bilklasser
Når man spørger ind til biltyper, er det mest præcis at fortælle om biltyperne ud fra bilklasser. Bilklasser betyder blot en klassificering af biler. Hvordan de så klassificeres, er forskelligt.
Vi dykker ned i de to mest gængse slags bilklasser:
- Klassificering ud fra størrelse
- Klassificering ud fra karrosseri (design)
1) Klassificering af biltyper ud fra størrelse
Bilklasser ud fra størrelse er altid opdelt i forskellige segmenter fra A (de mindste biler) til F (de største). Skalaen fortsætter til S i alfabetet, men segmenterne efter F opdeles lidt anderledes, da biltyperne i disse kategorier kommer i flere størrelser.
– Bare rolig, A til S-opdelingen skal nok give mening, når først du ser overblikket nedenfor.
Selvom de fleste er enige om den alfabetiske A til S-skala, er det meget forskelligt, hvilke navne de forskellige segmenter har. Vi har prøvet at gøre det nemt ved at tage udgangspunkt i navnene fra denne opdeling (bilbasens blog).
A-segment – mikrobiler
(Klassen er den mindste og billigste)
Eksempler på biler i klassen:
B-segment – minibil
(Klassen har lidt mere plads og bedre komfort for en lille bil)
Eksempler på biler i klassen:
C-segment – lille mellemklasse
(Mellemstørrelses-bil med plads til flere personer og mere bagage)
Eksempel på biler i klassen:
D-segment – stor mellemklasse
(Stor bil med plads til hele familien)
Eksempel på biler i klassen:
E-segment – store premiumbiler
(I denne klasse findes de endnu større biler, som er en tand mere eksklusive end D-segmentet).
Eksempler på biler i klassen:
- Audi A6
- Jaguar XF
F-segment – store luksusbiler
(I denne klasse ser vi de mest eksklusive store biler, som blandt andet kan findes i den kongelige vognpark).
Eksempler på biler i klassen:
- Audi A8
- Mercedes S-Klasse
- Porsche Panamera
M-segment – MPV
(Dette er bilklassen for MPV’er – læs mere om MPV i ‘Biltyper – karrosseri-begreberne’).
M-segmentet indeholder flere størrelser. Eksempler på biler i klassen:
Stor MPV
- Ford Galaxy
Mellemklasse MPV
- Mazda 5
B-segment MPV
- Hyundai ix20
J-segment – SUV
(Dette er bilklassen for SUV’er – læs mere om SUV i ‘Biltyper – karrosseri-begreberne’ længere nede).
J-segmentet indeholder flere størrelser. Eksempler på biler i klassen:
Store SUV
Mellemklasse SUV
- Hyundai ix35
- Mazda CX-5
- Suzuki S-Cross
S-segment – sportsbiler og cabrioleter
(Dette er bilklassen for sportsbiler og cabrioleter – læs mere om sportsbiler og cabrioleter i ‘Biltyper – karrosseri-begreberne’ længere nede).
Eksempler på biler i klassen:
- Mazda MX5
- Ferrari California
- Lamborghini Gallardo
- Aston Martin DBS
Så nåede vi fra A til S i biltyper klassificeret ud fra størrelse. Denne klassificering er især brugt af fabrikanterne og store bilentusiaster. Klassificeringen kan dog være svær at tyde for mange. De fleste vil i højere grad bare gerne vide, hvad forskellen er på en SUV, Sedan og Hatchback. Netop derfor dykker vi i nedenstående afsnit ned i klassificering ud fra de gængse karrosseri-begreber.
2) Biltyper – karrosseri-begreberne
Ovenstående er som sagt et godt overblik, når de forskellige biler skal sammenlignes ud fra størrelse. Der er til gengæld mange købere, som bare gerne vil vide, hvad de forskellige biltype-begreber betyder. Mere præcist er det karrosseri-begreberne, som flere har svært ved at forstå: Når bilsiden deler bilerne op i Hatchback, Sedan, SUV – hvad menes der så?
Det giver vi et overblik over nedenfor, hvor vi har klassificeret de forskellige biltyper ud fra i de mest gængse karrosserier.
MEN først og fremmest skal vi lige svare på et meget vigtigt spørgsmål for at forstå resten:
- Hvad er et karrosseri?
Et karrosseri er bilens fysiske form – alt det du ser, når du kigger på en bil. Det er selve designet af bilen. Eller det er mere nøjagtigt at sige, at det bilens ydre design.
Hatchback
Vi starter med den klassiske hatchback. “Hatch” betyder bagklap på engelsk, og det er netop også bagklappen, som kendetegner en hatchback-bil. Når du læser hatchback, betyder det, at bilen har en skrå bagklap ind til kabinen. Bagklappen betegnes som en ekstra dør, da det netop er en åbning direkte ind til kabinen, hvilket eks. er anderledes end en sedan, der har et særskilt bagagerum. På grund af den ekstra åbning kaldes hatchback også for en 5-dørs-bil. Den ekstra “dør” giver desuden mere plads bag bilen, når bagklappen er åben. Derudover gør mixet af bagagerum og kabine også, at bilen har mere plads til opbevaring, da sæderne kan lægges ned og omdannes til et større bagagerum. Hatchback er meget populær blandt de mindre klasser, da bagklapsløsningen giver meget plads i en ellers lille bil. I og med at de mindre bilklasser bliver solgt i vilden sky, er det også en biltype, du ofte støder på, når du søger bil.
Eksempler på Hatchback:
Sedan
En anden klassiker inden for karrosseri-biltyper er sedan. Faktisk vil vi påstå, at sedan er den mest klassiske biltype, der findes. Når du tænker på et hus, tænker på oftest på en villa med skråtag. Når du tænker på en klassisk bil, tænker du på en sedan. Det skyldes, at sedan er et synonym for en traditionel bilform. En sedan er en 4-dørs-bil, da bagagerummet er et klassisk bagagerum, som er adskilt fra kabinen. Sedan vælges ofte af dem, der ønsker en traditionel, flot biltype med fire døre og et klassisk, dybt bagagerum.
Eksempler på Sedan:
Liftback
Liftback er et karrosseri, der mest af alt kan betegnes som mixet af hatchback og sedan. Liftback er også en 5-dørs-bil, da bagagerummet hænger sammen med kabinen. Bagklappen er ligesom hatchback skrå, men bagklappen skråner dog mere lineært ned end hatchback, hvilket gør, at liftback’en har en form, der minder om en sedan. Dermed er en liftback ofte ensbetydende med en længere hatchback, der har et mere traditionelt design.
Liftback og hatchback lander ofte i samme kategori: i hatchback-kategorien – da begge har den skrå bagklap, der agerer femte dør. Derfor vil du også ofte finde liftback under hatchback, hvis du filtrerer efter karrosseri.
SUV
SUV er en robust, stor og bred biltype, hvor du træder ind – og ikke ned – i bilen. Dermed får du et bedre udsyn ud over vejen. SUV’en breder sig godt ud på vejen såvel som i danskernes popularitet. De seneste år har flere og flere tilvalgt en SUV, da den opfylder mange krav. Du får en bil, der kører godt i flere terræner. Du får samtidig masser af plads, hvorfor familierne også er glade for den store biltype. Derudover får du en lækker vogn, der signalerer aktiv livsstil og eventyrlyst. SUV’en er en 5-dørs-bil og kommer desuden også som firehjulstræk. SUV’en er alt i alt en høj og robust biltype med en bred ramme. Du får både masser af plads og masser af stil.
Eksempler på SUV:
MPV
MPV er en høj bil, hvor du træder ind i bilen ligesom ved SUV’en. Forskellen ligger primært i frontens form, der typisk hælder mere lineært fra loft til lygter i en MPV. Det giver et udtryk, som mange i daglig tale sammenligner med spidsen af en rumraket eller spidsen af lyntoget. Derudover er MVP’en kendt for sit lange og høje og familievenlige design med fem til syv sæder. Det er mixet af den lange stationcar forenet med den fyldige minibus. Derfor er MPV altså en stor familiebil, hvorimod SUV’en i højere grad imponerer med sine terrængående kvaliteter.
Eksempler på MPV:
- Mazda 5
- Hyundai ix20
Stationcar
En stationcar er et synonym for plads – masser af plads. Derfor er det også familiernes mest foretrukne biltype inden for karrosseri. Det er nemt at få plads til børn, golfudstyr og feriekufferter. Kabinen og bagagerummet er i det hele taget længere og har meget mere plads. En stationcar er en 5-dørs-bil, da bagagerummet – ligesom med hatchback – hænger sammen med kabinen. En stationcar adskiller sig fra SUV’en ved, at den ikke er lige så høj. Derimod er det typisk en lavtliggende bil, der ligger godt på vejen.
Eksempler på stationcars:
Crossover
Crossover er en krydsning af den mindre hatchback og den høje SUV. Crossoveren har SUV’en høje sæder, som giver et godt udsyn, men bilens ramme minder i højere grad om en almindelig personbil, da den ikke er nær så stor og bred som den rendyrkede SUV.
Eksempler på crossovers:
Pickup
En pickup er en ladvogn. Det er en stor og høj bil med et åbent lad. Man kan også sige, at det er en varevogn, hvor kabinen slutter efter sæderne og resten af ladet står frit.
Eksempler på pick-up:
- Ford Ranger
Cabriolet
En cabriolet minder om en almindelig lavtliggende 4-personers-bil, hvor taget er åbent. Der er dog ikke tale om et lille soltag, men cabrioleten er kendetegnet ved at have en kaleche, som er betegnelsen for et udfoldeligt tag, der kan rulles tilbage. Kalechen fås i både soft-top og hard-top. Det vil sige, at du kan få en cabriolet med en stofbeklædt kaleche (soft-top) og en metalbeklædt kaleche (hardtop). Hardtop kan bruges året rundt. Omend cabriolet oftest er en bil med fire sæder, er det ikke altid tilfældet. Så du skal i stedet kigge efter kalechen, som er cabrioletens mest markante kendetegn.
Eksempler på cabriolet:
- Mercedes E 300 cabriolet
Roadster
En cabriolet kan sådan set også siges at være en roadster. En roadster er blot en bredere betegnelse for biler uden tag eller foldetag – som cabrioleten. Derudover er forskellen også, at en cabriolet typisk er en 4-personers bil, mens roadster nærmest altid er en 2-personers bil med et sportsvogns-look.
Eksempler på roadster:
Coupé
En coupe svarer mere eller mindre til en sedan, der kun har to døre. Coupéen ligner en sedan ved, at den har traditionelle former og et særskilt bagagerum. Foruden dørene er den helt store forskel, at coupéen har en mere skrånende – hældende – bagende, der giver et sporty look, hvorfor mange sportsvogne også designes med coupé-karrosseri.
Eksempler på coupé:
- Mercedes-Benz E 200
Det er ofte blandt roadster, coupéer og til dels cabrioleter, at du finder sportsvogne. Sportsvogne kan dog ikke kun defineres ud fra karrosseri, men definitionen handler i højere grad om motor, ydeevne og meget mere.
Flere biltyper inden for karrosseri
Nu har vi nævnt mange biltyper klassificeret ud fra karrosseri. Vi har dog undladt et par stykker. Vi mener eksempelvis ikke, at der er nogen grund til at udpensle, hvordan nedenstående biltyper ser ud:
- Minibus
- Limousine
- Kassevogn
Vil du vide mere?
Hos N.O. Jensen sidder vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til de forskellige biltyper. Vi kan eksempelvis hjælpe dig med at finde frem til, hvilken biltype du bør vælge – ud fra dit behov.
- Mail: no@no-jensen.dk
- Tlf.: +45 96316666
Vi kan skrive nok så meget om biler og biltyper, men vi anbefaler altid, at du tager ud og prøvekører lidt biler, hvis du er på biljagt.
Hos N.O. Jensen kan du prøvekøre mange af de ovenstående biltyper. Book en tid online, så finder vi bilen frem til dit besøg.
Tak fordi du læste med, vi håber, at indlægget gav dig et bedre overblik.