aiways el-bil

Aiways – 100% Elektrisk

Aiways er en kinesisk bilfabrikant, som fokuserer 100% på at producere elbiler. Af samme grund ligger elbilmærkets modeller helt i toppen, når vi taler om elbiler.

Hos N.O. Jensen glæder vi os over, at vi kan tilbyde køreglade nordjyder det luksuriøse elbilmærke.

Aiways U5 er navnet på elbilmærkets gennembruds-model, der blev lanceret i 2020. Aiways U5 er en rummelig EL-SUV, som kan køre mere end 400 km på én opladning. De elektriske kvaliteter står dog ikke alene. U5 har imponerende meget udstyr, en fantastisk sikkerhed, maksimal komfort og masser af plads. Aiways U6 er nyeste skud på stammen og er en altetisk og elektrisk SUV-Coupé med et skarpt design.

Privatlease din nye Aiways

Har du spørgsmål?

Kom forbi og se den nye elbil fra Aiways. Jeg står klar til at besvare alle de spørgsmål, du måtte have og rådgive dig bedst muligt. Du er velkommen til at ringe mig op eller sende en mail.

Venlig hilsen
Simon Boelt Hansen

Tef.: 81880098
Mail: sh@no-jensen.dk

Simon - Aiways

Baggrund overgang

Aiways-forhandler i Aalborg

N.O. Jensen er din lokale Aiways-forhandler, som kan hjælpe med alt, der vedrører det kinesiske elbilmærke. Som Aiways-forhandler tilbyder vi naturligvis alle nye modeller, som løbende lanceres. Selvom elbilmærket ikke har mange år på bagen, opvejes erfaringen af innovation. Aiways er fremtidens bilmærke, som har opfundet det perfekte mix af komfort, sikkerhed, køreglæde og ikke mindst elektricitet. I 2021 blev Aiways en fast del af N.O. Jensen.

Aiways: Rendyrket elbilmærke

Den kvikke læser vil nok have bemærket, at vi har skrevet EL-bilmærke og ikke bare bilmærke. Det skyldes, at Aiways udelukkende er elektrisk. Bilfabrikanten udvikler kun elbiler og har derfor taget et moderne valg om at træde direkte ind i en grønnere fremtid. Nederst på siden kan du læse lidt mere om, hvordan de elektriske visioner blev til Aiways.

– Hos N.O. Jensen er vi superstolte over at repræsentere et rendyrket elbilmærke.

N.O. Jensen er 1 ud af 11 i Danmark

N.O. Jensen er Aiways forhandler i Aalborg. Da det kinesiske elbilmærke blev en del af vores bilhus, var vi som sagt meget stolte. Vi var endnu mere stolte over, at vi blot var 1 ud af 11 i Danmark, som fik tilbudt at udbyde elbilmærket, som Aiways Danmark. Det betyder jo, at andre også kunne se det gode match mellem N.O. Jensen og elbiler. Læs hele nyheden fra dagen, hvor vi kunne præsentere elbilmærket i N.O. Jensen.

Aiways U5 | Populær SUV elbil

Bilmærkets debutmodel var den storslåede SUV elbil: Aiways U5. Denne spektakulære SUV elbil kan køre 400 km. på bare én ladning. Derudover kommer Aiways U5 også med mange flere suveræne fordele:

  • 360 graders panoramakamera
  • Batteri som kan lades op til 90 kW fra en hurtiglader
  • En accelerationstid fra 0 – 100 km/t. på kun 7,5 sekunder
  • Adaptiv fartpilot med Stop & Go
  • Godkendt til 1.500 kg anhængertræk

Det er bare få at de mange fordele, som den robuste SUV-elbil indeholder. Foruden de nævnte er Aiways U5 også fyldt med flere smarte sikkerhedssystemer samt et stort fokus på komfort. Alt er gennemtænkt i elbilmærkets gennembrudsmodel, hvorfor den da også allerede har fået stor opmærksomhed fra vores nordjyske kunder.

Bil Magasinets anmeldelse:

“VI SYNES: Det nye elbilmærkes første model har masser af plads og udstyr til en forbløffende pris.”

Den nye Aiways U6

Den kinesiske elbil, Aiways U6, er den seneste tilføjelse af modeller. U6 er stor som en SUV, men samtidig sporty som en coupé. I den opdaterede model får du blandt andet hurtigere hjemmeladning og en motoreffekt på 218 hk. Her er lidt mere af det, du kan glæde dig til:

  • Motoreffekt: 218 hk
  • Drejningsmoment: 310 Nm
  • Rækkevidde: 405 km på en opladning
  • Batteri: 63 kWh
  • Hurtigopladning: 35 minutter.

Du kan se mere om Aiways U6 her.

Aiways: Dit lokale elbil værksted

Hos N.O. Jensen er vi også dit lokale elbil værksted. At vi er elbil værksted betyder, at vi kan hjælpe med alle former for store som små værkstedsopgaver, når det kommer til elbiler som Aiways. Omend der er tale om et nyere bilmærke, har vores erfarne teknikere fuldstændig styr på alt, der vedrører elbilmærket. Selvfølgelig er elbiler anderledes end andre biler, da motoren blandt andet er skiftet ud med et batteri.

Vi sørger dog altid for at opdatere kompetencer og viden vedrørende nyeste teknologi inden for alle bilmærker og -modeller. Derfor skal du heller aldrig være i tvivl om, at vi kan hjælpe dig og din elektriske bil. Besøg vores værksted:

En kort historie om et elbilmærke

Elbilmærket Aiways er ikke blevet skabt over natten. Det er de færreste succeshistorier. Vi kan gå mange år tilbage i historien, men lad os starte i 2014, hvor en flok kinesiske, visionære investorer tog en beslutning om at investere stort i elbilmarkedet, som var på vej frem. I 2015 stiftede de derfor firmaet: “Zhejiang Aichi Internet Intelligent Electric Vehicle”. Én af medstifterne var Fu Qiang, som også blev CEO i firmaet. Fu Qiang er ikke Mr. Hvem-som-helst, men derimod en tidligere CEO for Volvo Cars. Medstifter var Gu Feng, der ligeledes havde stor erfaring fra topposter i bilbranchen. Firmaet havde derfor fine forudsætninger for succes grundet god kapital og stærke erhvervsprofiler.

Dog opstod der alligevel lidt udfordringer i de første år, hvorfor aktierne fra Zhejiang Aichi blev overført til et nyt selskab i 2017, som kaldes “Aichi Automobile”. De to nævnte stiftere var de eneste tilbageværende af den originale investorkreds, men blev akkompagneret af et stort antal af nye, private investorer. Som du nok allerede har gættet, er Aichi Automobile dét, som gav det mere mundrette brandnavn: Aiways. Under showet: “Beijing Auto Show” præsenterede Aiways i 2018 sin første bilmodel: U5, som vi du kan læse mere om ovenfor. i 2019 bliver den moderne EL-SUV for første gang præsenteret et par steder i Europa, og i 2021 blev elbilmærket så endelig en del af N.O. Jensen.

Mange flere el-muligheder hos N.O. Jensen

Drømmer du om at køre i en elbil? Så er du landet hos den rigtige bilforhandler. N.O. Jensen forhandler kun bilmærker, som tilbyder enten el- eller plug-in-hybridbiler.

Vores tre andre bilmærker har også mange fantastiske og forskellige muligheder for dig, der vil køre grønt. Læs alt om vores grønne fokus her.

N.O. Jensen – 80 års nordjysk køreglæde

Siden 1939 har N.O. Jensen leveret køreglæde til nordjyske bilejere. Det har vi tænkt os at blive ved med. Derfor sørger vi altid for at lytte til vores kunder og følge udviklingen i bilbranchen. Vores nye elbilmærke er et godt bevis på, at vi også har tænkt os at være aktuelle om 10 år, 20 år og 50 år.

Vi håber ikke, at den lidt lange tekst har tappet dig for al din energi. I så fald foreslår vi, at du bliver ladet op på ny med en prøvekørsel af Aiways. At mærke bilen bag rattet giver altid det absolut bedste indtryk.

Har du spørgsmål? Så kontakt os direkte på:

N.O. Jensen – Vi vil det bedste for dig og din bil

Scroll to Top

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig og modtag tilbud og nyheder direkte i din indbakke!