FAQ: Hvad gør du, hvis du er involveret i et trafikuheld?

trafikuheld

Et trafikuheld kan ramme os alle, når vi mindst venter det.

Forestil dig:

Det er en helt almindelig onsdag, og du er på vej hjem efter en lang arbejdsdag. Trafikken glider stille og roligt, men pludselig sker det uventede – du bliver involveret i et trafikuheld.
Adrenalinen pumper, og det kan være svært at navigere i en pludselig opstået situation.

I øjeblikket kan det føles som om, tiden står stille, men dine næste skridt kan være afgørende – både for din egen sikkerhed og for, hvordan situationen udvikler sig. Derfor har vi i denne artikel samlet en række råd, som kan hjælpe dig, hvis du bliver direkte eller indirekte involveret i et trafikuheld.

Det sker heldigvis sjældent, at den almindelige bilist bliver involveret i et trafikuheld, men når uheldet er ude, er det rart at vide, hvad man bør gøre. Artiklen tager udgangspunkt i gældende lovgivning, som du skal overholde, hvis du bliver indblandet i et færdselsuheld.

I øjeblikket

I det øjeblik et trafikuheld sker, skal du som det første standse ulykken, så der ikke er flere der kommer til skade. Placer dit køretøj et sikkert sted, hvor det ikke er til fare for andre trafikanter, og stop motoren. Husk at det er ulovligt at forlade stedet for et trafikuheld, så flyt kun bilen for at sikre dig selv og andre trafikanter.
Sikkerhed er altafgørende, både din egen og andres. Forhold dig derfor roligt, undgå panik og tag ikke forhastede og potentielt farlige beslutninger. For at advare andre trafikanter og undgå yderligere ulykker skal du tænde for havariblinket i din bil og opsætte advarselstrekanten mindst 50 meter fra bilen på almindelige veje og 100 meter på motorveje.

Når området er sikret, skal du vurdere situationen omkring dig. Hvis nogen er kommet til skade, skal du straks yde førstehjælp. Undgå så vidt muligt at flytte tilskadekomne, med mindre det er nødvendigt for at bringe dem i sikkerhed.

Husk altid først og fremmest at sikre dig selv. Vær opmærksom på trafik, røg, brand, vold og farlige kemikalier, før du foretager dig noget på ulykkesstedet. Hvis du vurderer, at det er farligt at gøre mere, skal du ringe 112 og vente på redningsmandskab.

Hvornår skal jeg ringe 112?

Hvis du har været involveret i et trafikuheld, og der eksempelvis er sket personskade eller opstået en brand, skal du ringe til alarmcentralen på 112. De vil foretage en vurdering af, om der er brug for akut hjælp fra politi, brand- eller redningsmyndighederne. Du skal desuden kontakte politiet, hvis:

  • Du er i tvivl om, hvem der er ansvarlig for ulykken
  • Modparten forlader ulykkesstedet uden at udveksle oplysninger
  • Modparten er et udenlandsk registreret køretøj

I mange tilfælde kan du selv klare uheldet uden politiets hjælp. Hvis der ikke er sket personskade, og der er tale om et mindre trafikuheld eller en parkeringsbule, skal du blot udveksle navn, forsikringsoplysninger og registreringsnummer på eventuelle involverede biler med modparten. Derefter kan du trygt tage direkte kontakt til N.O. Jensen, og lade os stå for alt det praktiske. Vi reparerer din bil efter producentens forskrifter og sørger for kontakten med forsikringsselskaberne. Du slipper altså for alle bekymringer, og sikrer dig at det bliver os – dit lokale værksted – der reparerer skaden.

I tilfælde af, at du er kommet til at beskadige eller påkøre et vejskilt, skal du kontakte kommunen. Hvis du har været så uheldig at påkøre et dyr, skal du ringe til Falck. Hvis det er en hund eller kat, du har ramt, kan du også forsøge at kontakte ejeren, hvor det er muligt.

Udveksling af oplysninger

Når uheldet er ude, og du er involveret i et trafikuheld, er det vigtigt at holde hovedet koldt og udveksle vigtige oplysninger med de andre involverede. Sørg for at udveksle navn, adresse, forsikringsoplysninger, registreringsnummer og telefonnummer, hvis der er andre direkte involverede i uheldet. Husk også at få oplysninger på alle vidner til ulykken – eller tag et billede af deres nummerplade. Vidner kan være afgørende for forsikringsselskabernes vurdering af skyldsspørgsmålet senere hen, og det kan være svært at finde dem igen, hvis du ikke får oplysningerne med det samme.
I tilfælde af et trafikuheld med flere involverede er det op til forsikringsselskaberne at afgøre, hvem der har ansvaret for ulykken, og dermed hvordan en eventuel erstatning skal opgøres. Du behøver derfor ikke at indgå i diskussioner om skyld med de andre involverede på stedet. Forsikringen tager ikke højde for, om nogen har påtaget sig skylden på ulykkesstedet.
Hvis det er muligt uden at bringe dig selv eller andre i fare, kan du tage billeder af ulykkesstedet med din mobiltelefon. Billederne kan vise sig at blive værdifuld dokumentation af situationen og de skader, der er opstået.

trafikuheld-2-personer

Anmeld skaden til forsikringen

Når støvet har lagt sig, og du står tilbage efter et trafikuheld med skader på din bil eller dig selv, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Her skal du give en ærlig og nøjagtig forklaring af, hvad der skete. Det er vigtigt, at du fortæller sandheden.
Sørg for at have alle oplysninger fra ulykkesstedet klar, herunder information om involverede parter og vidner. På den måde kan forsikringen tage kontakt til eventuelle vidner og modpartens forsikringsselskab.

Efter ulykken skal din bil repareres, og det er her, N.O. Jensen kommer ind i billedet. Du kan vælge at køre direkte til vores værksted, eller vi kan hente din bil fra ulykkesstedet. På den måde har du valgt os som dit autoriserede værksted. Vi tager os af resten – både reparation af din bil og al kontakt med dit forsikringsselskab. Vi gør processen så gnidningsfri som muligt, så du hurtigt kan komme videre efter en stressende oplevelse.

Skadecenter

Vores skadecenter er klar til at hjælpe dig, når uheldet er ude. Ring til N.O. Jensen på 96316666, uanset om du holder i nødsporet med en akut skade, eller du skal have repareret en skade, som du har kørt rundt med lidt for længe. Hos N.O. Jensen fører vi Mazda, Suzuki, Hyundai og Aiways, men på autoværkstedet tager vi hånd om alle bilmærker. Derfor er vi også sikre på, at vi kan hjælpe dig, når uheldet er ude. Vi klarer alt inden for skader og reparerer din bil hurtigt og effektivt, så du snart kan køre sikkert afsted igen. N.O. Jensens skadecenter hjælper dig blandt andet, hvis din bil har fået en glasskade, parkeringsskade eller en skade ved påkørsel.

VIGTIGT

Husk at du som forsikringskunde har frit værkstedsvalg. Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber, og derfor kan du trygt vælge os til at udbedre skaden på din bil. Vi reparerer din bil efter producentens forskrifter, hvilket sikrer, at din bil bevarer sin værdi.

Hvis du har været involveret i et trafikuheld, kan vores skadecenter hjælpe dig, indtil du er tilbage på vejen:

  • Vi henter dig og din bil
  • Du fortsætter din dag med vores gratis lejebil, -cykel eller -løbehjul
  • Vi reparerer skaden hurtigt og effektivt
  • Vi ringer til dig, når du kan kan hente din bil i vores skadecenter

Hos N.O. Jensen gør vi alt hvad vi kan, for at det er nemt og bekvemt for dig at få repareret din bil efter et trafikuheld.

Færdselsloven

Hele artiklens indhold er naturligvis baseret på den gældende lovgivning på området. Herunder gengives færdselsloven paragraf om trafikuheld mere direkte, for at opsummere de punkter du skal tjekke af, før N.O. Jensen henter din bil. Når du kender til færdselslovens paragraf om trafikuheld, kan det være nemmere at navigere i dit næste skridt og hjælpe andre i en svær situation.

Færdselslovens §9 siger, at man altid skal standse, hvis man er involveret i et trafikuheld – uanset om man er skyld i det eller ej.

Paragraffen opremser desuden 6 punkter, man som involveret trafikant skal:

  1. Hjælpe personer der kan være kommet til skade, i det omfang det er muligt
  2. Man skal deltage i at sikre færdslen, hvor det er nødvendigt
  3. Opgive sit navn og bopæl til andre involverede, hvis de beder om det
  4. Opgive sit navn og bopæl til den, hvis ejendom eller ting der er sket skade på
  5. Hurtigst muligt give besked til politiet, hvis uheldet har forvoldt skade på en person
  6. Hurtigst muligt give besked til politiet, hvis man som trafikant har forvoldt skade på andres ejendom eller ting, og der ikke er nogen til at tage imod navn og bopæl.

Hvis nogen er dræbt eller kommet alvorligt til skade, må man ikke ændre på forholdene på stedet for trafikuheldet eller fjerne spor, som kan være af betydning for politiets opklaringsarbejde. Dog skal involverede køretøjer flyttes, hvis deres placering er til fare for trafikken.

færdselslov

Kontakt N.O. Jensen

Hvis du bliver involveret i et trafikuheld, står vi klar til at hjælpe dig fra start til slut med udbedringen af skaderne på din bil. Vi kan både hente dig og din bil, udbedre skader på bilen og sende dig hjem i en gratis lånebil, mens du venter.

Hos N.O. Jensen er det vores mål at gøre det så nemt og bekvemt for dig som muligt, at få repareret din bil efter et trafikuheld.

Kontakt os:

Scroll to Top

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig og modtag tilbud og nyheder direkte i din indbakke!