VideoCheck er en nyere mulighed, der inviterer dig indenfor på værkstedet, så du kan følge med, når bilen er til reparation.
Teknologien udvikler sig hele tiden. Det betyder, at der kommer nye muligheder for kunder i alle slags brancher, inkl. bilbranchen. Det betyder også, at gennemsigtighed er vigtigere end nogensinde. VideoCheck kombinerer teknologiens muligheder med ønsket om gennemsigtighed. Konceptet er blevet mere og mere populært i de seneste år, da det gør værkstedsregningen mere gennemsigtig og hjælper bilejere med bedre at forstå processen. Som bilejer kan du med VideoCheck følge med, når din bil er på værksted.
Hvordan virker VideoCheck i praksis?
I dag er VideoCheck et koncept, som er integreret på mange af landets bilværksteder. Ingen værksteder er 100% ens, og derfor er det vigtigt for os at påpege, at nedenstående gennemgang af VideoCheck er den måde, vi anvender teknologien hos N.O. Jensen i Aalborg.
Nedenfor gennemgår vi, hvordan VideoCheck i praksis fungerer.
Lad os starte med at opsummere de forskellige trin i VideoCheck. Efterfølgende vil du kunne læse en mere uddybet forklaring under hvert trin.
- Du sender bilen på værksted
- Teknikeren gennemgår bilen på video og viser fejl og mangler, du bør få fikset.
- Teknikeren laver et tilbud med de forskellige emner fra gennemgangen.
- Teknikeren indsætter farvekoder ift. emnets alvorlighed.
- Du får sendt videoen til mobilen sammen med et tilbud på de forskellige emner.
- Du kan acceptere tilbuddet og tilvælge emner, som du ønsker skal laves.
- Teknikeren får besked og går i gang.
- Du afhenter bilen efter aftale.
Processen uddybet
1) Du sender bilen på værksted
Først og fremmest skal du lave en aftale med dit autoværksted og sende bilen på værksted. Hos N.O. Jensen booker du en værkstedstid på vores hjemmeside eller kontakter os direkte. Når du har booket en værkstedstid, vil du automatisk blive præsenteret for VideoCheck.
2) Bilen gennemgås
Når din bil er på værkstedet, vil en tekniker gennemgå den for diverse problemer og fejl. Det omfatter en bred vifte af områder. Vi tjekker …
… bremseprøvestand, parkeringsbremse, advarselslamper, horn, viskersystem, viskerblade for+bag, sprinklersystem, radio/navigation, klimaanlæg, pedaler, kobling, spejle, bundmåtter, seler, kabinebelysning, status på eCall-system, lys/lygter, ruder, låse, karosseridele, anhængertræk, synlige skader, synlige modifikationer, væskespild, motoroliestand, bremsevæske, koblingsvæske, brændstofsystem, servostyring, kølesystem, kølevæske (frostsikring), bremserør, slanger, forbindelser, 12v batteritest, batteripoler, luftfilter, drivremme, førstehjælpskasse, sikkerhedsvest, låsetop, advarselstrekant, reservehjul/lappekit, lappevæske, bagagerumslys, fælge, sommerdæk, vinterdæk, bremseskiver og klodser for og bag, bremser, udstødningssystem, brændstofslanger, bremserør, drivaksler inkl. manchetter, støddæmper, ophæng og styretøj, gearkasse, gearforbindelser, oliespild, undervognsbehandling, pollenfilter, additiv og P-skive-montering.
Denne grundige gennemgang kan være tung for alle, der ikke arbejder på et autoværksted, og derfor er det naturligvis ikke alle dele, du bliver præsenteret for i videoen. Det er først, når teknikeren har gennemgået bilen, at han eller hun tager et kamera frem og gennemgår de forskellige emner. Så ved teknikeren nemlig helt præcis, hvad der skal have særlig opmærksomhed.
Et VideoCheck er som regel en video på et par minutter. Vi forventer jo på ingen måde, at kunderne skal være med til alt det, de betaler os for.
Ved at gennemgå bilen med kameraet dokumenteres alle resultaterne af gennemgangen, og teknikeren kan informere dig om eventuelle fejl og mangler, han eller hun har fundet. Hvis teknikeren har identificeret et problem, vil han eller hun forklare, hvad der bør gøres, så du fuldt ud forstår omfanget og nødvendigheden af reparationerne.
3) Du får tilsendt videoen og et tilbud
Efter gennemgangen laver teknikeren et digitalt tilbud klar, som sendes sammen med videoen. I det digitale tilbud har teknikeren noteret, hvilket arbejde der bør udføres på bilen. Punkterne præsenteres i et overskueligt skema, hvor du som kunde kan se:
- Emnet
- Emnets alvorlighed (noteres med farvekode)
- Pris
- Afkrydsningsboks
Emnets alvorlighed (status) noteres med farvekode:
- Rød betyder, at det er en hastesag.
- Gul betyder, at det anbefales.
- Grøn betyder, at emnet visuelt er OK
Her er et eksempel på, hvordan det kan se ud:
- Emne: Viskersystem | Viskerblade for+bag
- Emnets alvorlighed | Gul – Vi anbefaler, at du får dem skiftet
- Pris: 578 kr.
- Inkludér: [√] – JA TAK
Skemaet gør det let for dig at forstå, hvilket arbejde der skal udføres, hvor vigtigt det er og hvad det vil koste.
4) Du kan acceptere tilbuddet + tilvælge emner
Når du har modtaget videoen og tilbuddet, får du et link, som nemt kan åbnes på din telefon eller computer. Her kan du se videogennemgangen af din bil, som giver en visuel repræsentation af de problemer, teknikeren har identificeret.
Du får tilsendt skemaet sammen med videoen og får mulighed for at tilvælge anbefalede reparationer på din bil. Fluebenet i ‘inkludér’ er din godkendelse af, at teknikeren må foretage det arbejde, der anbefales.
Efter at have gennemgået videoen og tilbuddet kan du – som sagt – tage stilling til, om du vil have teknikeren til at fikse de emner, som er tilvalg. Du slutter ved at acceptere tilbuddet og arbejdet, og så får teknikeren besked. VideoCheck giver dig fuld kontrol over, hvilke reparationer der udføres på din bil og giver dig mulighed for at styre omfanget af værkstedsregningen.
5) Teknikeren får besked og går i gang
Så snart du har accepteret tilbuddet, får teknikeren besked og begynder at udføre det nødvendige arbejde. I mellemtiden kan du føle dig sikker på, at din bil er i gode hænder, og at alle reparationer bliver udført korrekt og professionelt.
6) Du afhenter bilen efter aftale
Den sidste del af VideoCheck-processen indebærer, at du henter din bil efter aftale. Grundet videoen og tilbuddet ved du på dette tidspunkt, at der ikke vil være ubehagelige overraskelser på værkstedsregningen eller på bilen. Denne viden er en af de største fordele ved at anvende VideoCheck. Du har fuld forståelse for, hvorfor hver enkelt udgift blev lavet, og du kan føle dig tryg ved at vide, at alle de nødvendige reparationer er blevet udført.
Fordelene ved VideoCheck
Vi har nu gennemgået, hvordan VideoCheck fungerer i praksis. Heri har du formentlig også kunnet læse, hvilke fordele muligheden kommer med. Ikke desto mindre får du en opsamling nedenfor, hvor vi fremhæver de mest åbenlyse fordele ved muligheden for VideoCheck.
Gennemsigtighed
En af de helt store fordele er gennemsigtighed. Du får en visuel gennemgang af bilens tilstand og de nødvendige reparationer, så du ved præcis, hvad du betaler for.
Kontrol
Skemaet i VideoCheck giver dig fuld kontrol over, hvilke reparationer du vil have udført, og hvilke reparationer, du ikke vil have fikset. Eksempelvis er det jo et selvsagt frit valg, om teknikeren skal fikse din P-skive.
Indsigt
Videoen hjælper dig med at forstå, hvorfor visse reparationer er nødvendige, hvilket kan være svært at gennemskue ud fra en traditionel værkstedsregning.
Praktisk
Du kan gennemgå videoen og tilbuddet i dit eget tempo, når det passer dig. Du behøver ikke være fysisk til stede på værkstedet.
Ingen ubehagelige overraskelser
Hele formålet med VideoCheck er, at det i sidste ende skal gøre værkstedsregningen mere gennemskuelig for dig. Takket være den detaljerede videogennemgang og medfølgende skema er der ingen overraskelser, når du afhenter din bil og får regningen.
Tillid
En ekstra lille fordel ved VideoCheck er, at du bliver mere fortrolig med din tekniker. Det kan øge tilliden mellem dig og værkstedet, hvilket – for mange – er rart, givet det faktum at bilen skal på værksted flere gange.
N.O. Jensens værdier
Hos N.O. Jensen er vi meget begejstrede for VideoCheck. Muligheden efterlever nemlig vores nedskrevne værdier, som bl.a. omfatter ordene:
Troværdighed
Vi er en pålidelig bilforhandler og et pålideligt autoværksted, hvilket vi demonstrerer ved at levere god og gennemsigtig service og ved altid at overholde vores forpligtelser.
Innovation
Tiden skifter, og vi skal altid følge med. VideoCheck er et godt eksempel på, at vi hos N.O. Jensen ikke går i stå, men følger tidens innovative muligheder
Kvalitetsbevidsthed
Vores hovedprioritet er at sikre topkvalitet på alle områder og i alle aspekter af vores arbejde. Med video-gennemgangen kan kunderne med egne øjne se, at vi går op i den høje kvalitet. Vi stræber konstant efter at forbedre vores viden, vores kompetencer og vores kundeservice.
N.O. Jensen
Vi håber, at artiklen gjorde dig en smule klogere på VideoCheck. Har du andre spørgsmål til biler eller værksted, så har vi formentlig fået dem før. Tag et kig på vores FAQ-side med masser af artikler eller spørg os direkte på no@no-jensen.dk elller +45 96316666