
Mazda har netop løftet sløret for en helt ny Mazda CX-5, og det er en nyhed, mange bilentusiaster har savnet. Efter en kort pause vender Mazdas mest solgte model på verdensplan nu tilbage i tredje generation. Den nye CX-5 forventes at lande i Danmark mod slutningen af 2025, og den er både større, skarpere og mere rummelig end nogensinde før. Og prisen starter kun fra 349.990 kroner.
Et stort comeback fra Mazda
Ved første øjekast er der ingen tvivl om, at det er en Mazda. Den nye Mazda CX-5 (2025) har fået et markant løft i designet, men bevarer samtidig de rene linjer, som har kendetegnet modellen siden debuten i 2013.
Proportionerne er vokset, så SUV’en fremstår mere robust og harmonisk end tidligere. Den placerer sig derfor nu tæt på storebroren Mazda CX-60 i størrelse. Den har nemlig fået betydelig mere skulder- og benplads omkring sæderne.
Bagagerummet er vokset og rummer nu over 583 liter, hvilket gør den til en praktisk og rummelig SUV, der uden problemer klarer både hverdagskørsel, familieture og længere ferier.

Ny Mazda CX-5 kommer med forbedret udstyr
Ny Mazda CX-5 adskiller sig tydeligt fra forgængeren med et markant løft i udstyr, der ikke tidligere er set i en Mazda.
For første gang er Google indbygget i infotainmentsystemet, så du får Google Maps, Gemini og Google Play direkte på touchskærmen uden at skulle tilslutte din telefon. Skærmen fås i to størrelser på enten 12,9 eller 15,6 tommer.
Kabinen byder på lækkert interiør og masser af komfort med blandt andet Bose®-audiosystem, head-up-display, 360° kamera og elektrisk bagklap. Samtidig kan ny Mazda CX-5 udstyres med anhængertræk og trække op til 2.000 kg.

Ny opgraderet e-Skyactive motor
SUV’en er udstyret med en opdateret 2,5-liters e-Skyactiv benzinmotor med mild hybrid-teknologi. Motoren leverer et stærkere drejningsmoment ved lave hastigheder, hvilket giver hurtigere acceleration og en mere rolig og betryggende kørsel. Mazda har samtidig finjusteret balancen og styringen, så man har en bedre føling med vejen.
Oplev flere Mazda-modeller hos N.O. Jensen
Hos N.O. Jensen kan du allerede nu opleve flere af Mazdas populære modeller, mens vi venter på lanceringen af den nye CX-5. Her finder du både Mazda 2 Hybrid, Mazda 3, MX-5, CX-30, MX-30, CX-60, CX-80 og Mazda 6e.
Vores salgsteam står klar til at hjælpe dig med at finde den model, der passer bedst til dit behov, og du er altid velkommen til at kigge forbi til en prøvetur. Når CX-5 lander i Danmark, bliver det naturligvis her på Hattemagervej 16 i Aalborg, du kan opleve den som én af de første.