Der er sket meget siden Suzuki rullede deres første 4-hjulstrækker ud i 1968. I 2025 tager Suzuki afsked med nogle af deres klassikere, som mange kender og har været glade for. Samtidig åbner de et nyt kapitel med elbiler og en klar ambition om en grønnere fremtid.
Så hvis du er Suzuki-fan (eller bare nysgerrig), får du her et overblik over, hvad status er på bilmærket Suzuki i 2025.
Hvad er historien med Suzuki?
Suzuki blev grundlagt i 1909 af den japanske Michio Suzuki. Dengang producerede de ikke biler, men vævemaskiner til silkeindustrien. Først i 1952 skiftede Suzuki retning og begyndte at producere motorcykler.
Siden 1968 har Suzuki dog især været kendt for deres SUV’er og firehjulstræk. Det startede med den ikoniske Jimny, som banede vejen for flere modeller som Swift, Vitara og S-Cross. I dag er Suzuki kendt for deres klassikere og for at give dig rigtig meget bil for pengene.
Bilmærket har været tro mod sine rødder. Hvor andre bilproducenter hurtigt kastede sig over elbilsmarkedet, har Suzuki holdt fast i deres klassiske modeller og bygget videre på det, de ved virker. Det betyder dog ikke, at de har stået stille, når det kommer til grøn omstilling.
Suzuki har faktisk været helt i front, når det gælder mild-hybrid teknologi. I 2021 var de det bedst sælgende mærke inden for netop den teknologi og sad på omkring 20 % af markedet i Europa. Så grønne ambitioner har der været længe. De har bare taget en lidt anden vej end mange af konkurrenterne.
Suzuki eVitara – Ny elektrisk SUV
Først i 2025 er Suzuki klar med deres første fuldelektriske bil, Suzuki eVitara. I april havde Suzuki nemlig danmarkspremiere på den nye Suzuki eVitara. En elektrisk version af den populære SUV, som mange allerede kender i mild-hybrid versionen.
Den er stadig tydeligt en Vitara, men nu med et opdateret design og et markant facelift, der passer til 2025. Samtidig er den 100% elektrisk, men stadig tro mod Suzukis filosofi om at levere robuste biler med masser af værdi. Med Suzuki eVitara får du altså både det velkendte SUV-udtryk og den elektriske fremtid samlet i én bil.
Suzuki eVitara kan allerede reserveres nu og forventes at kunne købes i efteråret 2025.
Suzuki Swift kåret til Årets Bedste Minibil 2025

Suzuki har et ry for at levere pålidelige biler. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Suzuki Swift er blevet dobbelt testvinder og er nu kåret til Årets Bedste Minibil 2025 af Bil Magasinet.
I den seneste stortest skriver Bil Magasinet, at “stærkt forbrug og en lang liste med standardudstyr gør det meget svært at konkurrere mod Swift.” Allerede i august satte de også ord på bilens samlede indtryk: “Suzuki Swift er rettidig omhu i klassen. Den fungerer godt, ser indbydende ud i kabinen og stiller med godt udstyr, som mere end retfærdiggør prisen.”
Du kan læse meget mere om Suzuki Swift på siden her.
Har Suzuki stadig de modeller, jeg kender?
Ja, nogle af dem. Suzuki er kendt for sine klassikere – som Swift, Vitara og S-Cross – og de er stadig en del af deres modelprogram i 2025. Men nogle modeller er blevet udfaset og kan ikke længere købes som nye. Det gælder for eksempel:
- Jimny
- Ignis
- Swift Sport
- Swace
Det skyldes primært nye miljøkrav fra EU, der har fokus på at nedbringe CO₂-udledningen. Samtidig ser vi en stigende efterspørgsel på elbiler og mere brændstofeffektive modeller blandt bilkøberne. Derfor har Suzuki også planer om at udvide deres udvalg af elbiler i de kommende år.
Brugte biler til ethvert behov
Selvom Suzuki har valgt at udfase flere af deres populære modeller, betyder det ikke, at du ikke kan få fingrene i dem længere. Hos N.O. Jensen har vi løbende brugte Suzuki-modeller på lager – heriblandt tidligere demobiler og biler med få kilometer på tælleren.
Du kan finde modeller som Swift, Ignis, Vitara, S-Cross, Swift Sport, Across og Jimny. Så uanset om du leder efter en kompakt bybil eller en rummelig SUV, har vi noget, der matcher dine behov.
Se vores udvalg af brugte biler på siden her.
Vi er din lokale bilforhandler
Hos N.O. Jensen har vi været stolte Suzuki-forhandlere siden 1996. I 2014 blev vi for første gang kåret som Danmarks Bedste Suzuki-forhandler. En pris, som vi siden har modtaget flere gange i træk.
Vi er passionerede bilentusiaster, og det mærker du, når du besøger os. Her finder du altid de nyeste Suzuki-modeller. Kig forbi vores bilhus på Hattemagervej 16 i Aalborg, og oplev et stort udvalg af Suzuki. Det gælder både nye og brugte Suzuki-modeller.
Når det er sagt, så forhandler vi selvfølgelig også andre bilmærker hos N.O. Jensen. Vi er nemlig også Mazda-forhandler, som også har en lang række af populære modeller. Dem finder du på siden her.
Vil du opleve Suzuki selv?
Den bedste måde at lære en bil at kende på, er ved at kigge forbi N.O. Jensen. Her er du altid velkommen til at kigge forbi og opleve Suzuki-modellerne helt tæt på. Vi tilbyder naturligvis prøvekørsler, så du kan mærke køreglæden ved Suzuki selv.
Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil booke en prøvetur. Vi ses på Hattemagervej 16 i Aalborg.

