FAQ: Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til elbil?

Hyundai elbilHvad gør en elbil for min brændstoføkonomi og klimapåvirkning?

Er du nysgerrig på, hvor meget du kan hjælpe miljøet og forbedre din brændstoføkonomi ved at skifte til elbil? Der er lige nu mange penge at spare ved at skifte din benzin- eller dieselbil ud med en elbil. I denne artikel kan du læse mere om elbiler og bruge vores prisberegner til at finde ud af, hvor meget netop du kan spare ved at skifte til elbil.

Er der virkelig forskel på klimapåvirkningen?

Spar Nord og Bilbasen skriver i deres fælles rapport, at 2023 var året, hvor mange danskere tog springet og udskiftede deres benzin- eller dieselbil med en elbil. I september 2023 kørte 143.000 danskere ifølge Danmarks Statistik i en elbil. Det er 70 procent flere sammenlignet med september 2022.

En elbil udnytter energien langt bedre end en konventionel bil, og derfor er den betydeligt bedre for miljøet. Faktisk udnytter en elbil mere end 80 procent af den energi, der puttes i batteriet, mens 20 procent går til spilde. I en benzin- eller dieselbil er det fuldstændig modsat. Her er det kun 20 procent af energien, der bliver brugt til at få bilen til at køre, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge klimatræ.dk har produktionen af elbiler, og især batterier, en højere CO2-udledning end produktionen af fossildrevne biler, men udledningen opvejes typisk efter to til fem års kørsel – afhængigt af elbilens energikilde. På længere sigt bidrager elbiler til at mindske behovet for fossile brændstoffer og støtter overgangen til en mere bæredygtig transportsektor.

I gennemsnit udleder en fossil bil mere end dobbelt så meget CO2 som en elbil.

Hvad betyder en ny elbil for din økonomi?

Ifølge beregninger fra Spar Nord og Bilbasen er totalomkostningerne ved at eje en ny elbil i gennemsnit 39 procent lavere end en dieselbil, mens de er 35 procent lavere for en benzinbil. Der er flere forskellige årsager til, at omkostningerne er så meget lavere ved en elbil end en fossil bil. Generelt har elbiler en lavere værdiafskrivning, og så er en ny elbil også betydeligt billigere i drift. Det skyldes en meget bedre brændstoføkonomi og lavere serviceomkostninger end ved benzin- og dieselbiler.

For at blive klogere på, hvad købet af en ny elbil ville betyde for dit brændstofforbrug, kan du bruge vores prisberegner, som du kan finde på hver af vores elbil-sider. Find eksempelvis ud af, hvor meget du kan spare ved at udskifte din nuværende bil med en Hyundai KONA Electric, Hyundai IONIQ 5 og Mazda MX-30.

Hvad skal du overveje?

Der er mange økonomiske fordele for din daglige brændstoføkonomi ved at skifte din benzin- eller dieselbil ud med en elbil. Dog kan besparelserne være afhængige af flere faktorer:

  • Dit kørselsbehov
    Meget daglig kørsel giver større besparelser. Hvis du kører meget lidt, og din gamle bil fortsat kører fint, kan det sandsynligvis betale sig at udskyde købet af elbil til dit kørselsbehov eventuelt bliver højere.
  • Praktik
    Hvis du ofte kører med store anhængere, eller du har en campingvogn, som du kører meget med, kan en fossil bil være et bedre alternativ.
  • Lademuligheder
    Overvej, om du har mulighed for at få opsat en ladestander derhjemme, eller om du er afhængig af offentlige ladestandere. Ifølge OK er det generelt billigere at lade din elbil derhjemme, hvor du har mulighed for at få refusion.
  • Købspris og bilvalg
    TCO (den samlede pris for ejerskab) kan variere betydeligt alt efter, hvilken elbil-model du vælger.

Vil du vide mere?

Hos N.O. Jensen sidder vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til de forskellige biltyper og deres brændstoføkonomi. Vi kan eksempelvis hjælpe dig med at finde frem til, hvilken biltype du bør vælge – ud fra dit behov.

Mail: no@no-jensen.dk
Tlf.: +45 96316666

Hos N.O. Jensen kan du prøvekøre flere forskellige biltyper. Book en tid online, så har vi bilen klar til dit besøg.

Tak fordi du læste med, vi håber, at indlægget gav dig ny viden.

Scroll to Top